EU undersøger Ældres værdighed

Ældre sagen Hjørring hjælper ph.d. studerende med projektet

Tekst og billede: Thorleif Fast Jensen

Faktisk er det fire år siden, vi først hørte om det store EU-projekt, der havde fokus på ældres værdighed. Professor Charlotte Delmar, Aarhus Universitet, fik penge fra EU til en undersøgelse af ældres værdighed i EU. Hun undersøgte, om Ældre Sagen Aarhus ville være med, men det lykkedes ikke.

Derfor prøvede hun at ringe til en bekendt, der var formand for Ældre Sagen Herning, og tidligere undervisende sygeplejerske Bente Vogt. Hun syntes, at det ville være spændende og interessant at være med.

To års forsinkelse
Lige før corona-nedlukningen var der et møde i Hjørring mellem assisterende professor Annelise Norlyk og Bente Vogt, Erik Steen Nielsen samt Helle B. Christiansen med detaljeret orientering. Der ville komme to ph.d. studerende til Hjørring for at undersøge forskellige aspekter af ældres værdighed, som jo også er et af Ældre Sagens vigtigste forkusområder.

Desværre tog det to lange år – grundet corona – før der endelig kunne komme gang i projektet igen.
Kontakten begyndte med to virtuelle møder med de studerende – og i uge 13 kunne de så endelig mødes.
De studerende er Karoline Lang Mathiesen fra Danmark, studerende ved Københavns Universitet, og Aline Dragosits fra Østrig, studerende ved Aarhus Universitet.

Ved ankomsten, hvor de mødte Bente Vogt og Helle B. Christiansen, fik de en introduktion til Ældre Sagen, både på landsplan og lokalt.
Mødet foregik i Forsamlingsbygningen, som er kommunens tilbud til alle frivillige foreninger. Ældre Sagen er dog klart den største forening både på antal medlemmer og på antal aktiviteter, og efter en frokost blev det til en rundvisning i bygningen med mulighed for at snakke med nogle af brugerne.

Fokus på ældres stemmer
Næste dag var der besøg på plejehjemmet ”Skovgården”, hvor de mødte sygeplejerske Helle Tyndall og igen med mulighed for at møde nogle af beboerne. 0m eftermiddagen mødte de kommunens koordinator på aktivitetsområdet, Gurli Kirkedal, og hørte om kommunens tilbud til de ældre borgere, og bagefter var der møde med Frivilligcentrets leder, Mette Jacobsen. Sidste dag deltog de unge i en aktivitet, der hedder ”Træn dig glad”.
Det er motion for ikke så mobile ældre under kyndig vejledning af Gurli Hyllested og igen havde de mulighed for at tale med nogle af deltagerne.

Herefter fik de en indsigt i tilbuddet “Besøgsvenner” ved Karen Marie Dencker Johansen, som blandt andet fortalte om, hvordan man matcher besøgsværter og besøgsvenner, så det bliver så optimalt for begge parter som muligt og med fokus pa besøgsværtens værdighed.

I skrivende stund er næste besøg endnu ikke planlagt, men vi glæder os til igen at kunne formidle nyt om projektets udvikling.

Bagerst fra venstre: Helle B. Christiansen, Bente Vogt, formand for Ældre Sagen Hjørring, og Karen Marie Dencker Johansen, formand for distriktets sundhedsudvalg – alle tre forhenværende undervisende sygeplejersker. Forrest fra venstre: Karoline Lang Mathiesen, Aline Dragosits.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

css.php
Translate »
YouTube
YouTube